Tanker omkring evt. Asperger

Snak om alt der har relation til Autisme, Aspergers og tillægsdiagnoser som ADD/ADHD.
Sukkermonster
Indlæg: 1
Tilmeldt: 14. maj 2021 12:13

Tanker omkring evt. Asperger

Indlæg af Sukkermonster »

Hej

På baggrund af flere ting jeg har læst om Asperger og sammenholdt med mit eget liv, så mistænkter jeg, at jeg kunne have det i mild grad. Vil i læse med og fortælle, om det er noget i også tænker kunne være sandsynligt?

Kvinde på 32 år

Mad
Jeg har altid været meget ”kræsen”, på den måde at der er mange konsistenser og smage, som jeg ikke kan have.
Jeg har kun kunne spise mad, som jeg har kunne se, hvad var. Dvs. at jeg ikke kunne spise blandingsretter.
Ydermere måtte min mad aldrig nogensinde rører hinanden på min tallerken. Det skulle ligge adskilt på tallerkenen, og hvis det rørte hinanden, så kunne jeg ikke spise det.
I dag kan jeg godt have at min mad rør hinanden, og der er lidt mere, jeg spiser. Jeg har det dog stadig svært med blandingsretter og mange konsistenser og smage, og er derfor stadig meget ”kræsen”.

Anderledes
Jeg har altid følt mig anderledes, så længe tilbage, jeg kan huske. Jeg har altid vidst, at jeg var anderledes. Jeg var også ”udenfor” i folkeskolen. Jeg blev mobbet. Men jeg tog også alting meget mere ind. F.eks. så var der bare en dreng, der skulle sige til mig på legepladsen i skolen, ”at jeg lige skulle rykke mig” på en hård måde, og så kunne jeg gå ind og græde, fordi det virkede så voldsomt på mig. Jeg var ofte meget overfølsom i folkeskolen, set i bakspejlet. Jeg formåede heller aldrig at have eller beholde sociale relationer i folkeskolen. Dog var jeg godt fagligt med og lavede aldrig ”ballade”, eller skaffede mig negativ opmærksomhed på den måde.

Under bordet
Til familiefester kunne man næsten altid finde mig under spisebordet. Det havde jeg det allerbedst.

Øjenkontakt
I et par år - i mine tidlige teenageår kunne jeg ikke havde øjenkontakt med rigtig mange mennesker og specielt andre unge mennesker. Følelsen var alt for intens og ubehagelig for mig. Min øjne flakkede, og jeg forsøgte blot at kigge ”rundt om ansigtet”, så det ville se ud som om, at jeg bare holdt lidt øjenkontakt.
Hvis jeg kom gående på en vej, og der kom andre, ukendte, gående i mod mig, ville jeg også altid gå over på den anden side af gaden, for at undgå den ”kontakt”, der muligvis kunne opstår, lige når man passere hinanden.
I dag kan jeg godt have øjenkontakt.

Afbud

Jeg er blevet bedre til det, men dette kan stadig være en problematik for mig. Dog aflyser jeg ikke længere på baggrund af det. Jeg har før meldt afbud til familiefester mv., alene på den baggrund af, at jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle hilse på dem, og gerne ville undgå den akavethed, det medfører, hvis man kommer til at hilse på en anden måde, end den måde, de havde tænkt sig at hilse på. Og bare det at hilse på dem, kunne også være en udfordring. Det føles som at dette, mødet med andre, har en mere intens indvirkning på mig, end det har på andre.


Efterligning

Specielt i mine teenageår, forsøgte jeg at imitere og efterligne andre i forhold til, hvordan man havde social omgang. Problemet var dog, at det sommetider endte helt skævt, fordi jeg manglede fornemmelsen for hvornår og i hvilken kontekst man kunne gøre noget bestemt og sige noget bestemt. Først hvis andre fortalte mig, at noget, jeg gjorde, var underligt, så stoppede jeg med det. Jeg har aldrig forstået, hvordan hele det sociale er tilkommet andre så nemt.


Energi
For det meste kræver det rigtig meget energi for mig at være sammen med andre mennesker, og jeg får energi i mit eget selskab. Mit sociale behov er ikke stort, men jeg har få tætte veninder, der accepterer mig, og jeg kan også godt lide at være sammen med noget af min egen familie, som jeg føler mig tryg ved.
Eneste undtagelse er når jeg f.eks. er i skole, og det hele handler om faglighed, teori, videnskab mv, som jeg har en høj interesse i. Der er jeg meget på og meget engageret, og lige der, føler jeg at jeg får energi.

Hobby
Når jeg først får en interesse, så kan jeg blive MEGET opslugt af den og jeg går all-in. Jeg har svært ved at holde den moderate og balancerede tilgang. Jeg skal også vide ALT.
F.eks. lige nu samler jeg på julelandsby, og jeg bestiller hjem fra USA. Jeg vil have de allerældste og sjældneste figurer. Jeg har lavet et meget systemisk system i forhold til opbevaring af mine julefigurer. Jeg har dem opdelt efter årstal, nummer, navn mv. i sorteringskasser, holder styr på alt i Excel mv.

Engang da min ældste datter var 2 år havde jeg købt en dukke til hende. Lige pludselig, skulle hun, efter min mening, havde alle af den slags dukker, og et andet dukkemærke også. Pludselig havde jeg købt 16-18 dukker babydukker til hende - af de store Babyborn og Newborn baby dukker mv., og jeg havde givet dem hver især navn. Indtil min daværende veninde bare kiggede på mig og rystede på hovedet. Og så stoppede jeg.


Fakta
Jeg kan huske rigtig meget. Jeg går meget op i fakta. Jeg vil gerne vide alt om alt.
Jeg har fået et snit på 11,8 fra min nuværende uddannelse, selvom jeg har fire børn mv. ved siden af. Jeg er også lige blevet optaget på universitet på den kandidat, jeg havde som 1.prioritet.
En censor sagde på et tidspunkt til mig, at hun ikke kunne forstå, hvordan jeg kunne rumme så meget i mit hoved. Hvis jeg putter min energi i noget, så kan jeg på kort tid blive meget god til det.

Jeg har aldrig brudt mig om matematik f.eks., indtil jeg i gymnasiet mødte en underviser, der havde en anderledes tilgang, og han formåede at gøre mig interesseret i matematik. På 3 måneder gik jeg fra 02 til 12 i matematik B – både skriftlig og mundtligt. Jeg udviklede min egen mappe med en masse tips og tricks, formler mv. alt inddelt kategorisk systematisk. Nu begyndte alle mine medstuderende at komme til mig så snar, at de havde spørgsmål til matematik.

Misforstået
Min store optagethed af fakta og detaljer har dog også gjort, at jeg sommetider er blevet misforstået. Hvis jeg kommer til at rette folk i fakta, så føler jeg at de tillægger det betydninger, der ikke er rigtige.
F.eks. rettede jeg den ene gang min underviser i noget faktuelt i forhold til hvis gruppes tur, det var til at fremlægge, og han forstod det straks, som at det var fordi jeg ikke ville fremlægge og at følte mig forfordelt. Men jeg havde intet problem med at skulle fremlægge, det var jo bare ikke faktuelt korrekt, det han havde sagt.
En anden gang, hvor jeg også stillede spørgsmålstegn til noget der ikke hang sammen faktuelt, så mente folk, at jeg var negativ, men det var overhovedet ikke den indstilling, jeg faktisk havde til det.

Stress og panikangst

Jeg er perfektionist. Jeg vil gerne gøre en masse ting til perfektion. Der er små ting, der kan chikanere mig. Dog er jeg ikke god til at håndtere stress. Jeg tænker rigtig meget over mange ting, som jeg ikke tror, at andre ville bekymre sig så meget over. Jeg har før udviklet panikangst som følge af stress.
Jeg er dog inde i en stresset periode igen, hvilket nok har ført mig til disse refleksioner.

Det eneste punkt hvor jeg ikke føler, at jeg helt kan se mig selv i dette, er at jeg godt føler, at jeg kan have empati og medfølelse med andre. Jeg har også børn, uddannelse, mand mv, og får det hele til at hænge sammen.
Dog er jeg helt sikkert anerledes på en eller anden måde. Det ved jeg.

En anden sidenote: Da min far var barn, mistænkte mine bedsteforældre, at han havde autistiske træk. Han havde f.eks. 400 bilkort i sin samling. Hver af de 400 kort indeholdte en række data og tal om en konkret bil. Uanset hvilket kort folk træk, så kunne han huske alle præcise fakta om hver af de 400 biler. Han havde og har også et meget anstrengt forhold til mad, ligesom jeg. Men de gik væk fra tanken fordi han eller var og er velfungerende.
Ole Anders Rauff
Indlæg: 3
Tilmeldt: 14. maj 2021 14:20

Re: Tanker omkring evt. Asperger

Indlæg af Ole Anders Rauff »

Der kan være noget der tyder på det. Men det er svært at vurdere uden en grundig gennemgang af "maskinrummet" Det er derfor diagnoser kan overlappe meget når man blot kigger på adfærden, men kigger man ned i "maskinrummet" så optræder forskellene meget mere tydeligt. Det bedste ville være hvis du gik til egen læge og fik en henvisning til en psykiater, med henblik på en udredning. Det er kun psykiatere og specialuddannede psykologer der kan diagnosticere. En konsulent som mig kan kun vurdere, så du er velkommen til at få lavet en opklaringsrapport hos mig, og den er som sagt kun en vurdering og på ingen måde en diagnose. Men selvom jeg kun kan vurdere, så er det en grundig gennemgang man så fx kan bruge til at vise lægen. Hvis du er interesseret så kan du kontakte mig på: aspie78@gmail.com
Besvar