Så ankom jeg også til festen ;)

Her kan du skrive lidt om dig selv. Eller bare sige hej. Du kan også introducere dig selv med en længere beskrivelse af dig og dine interesser osv.
Jimmy
Indlæg: 3
Tilmeldt: 01. apr 2021 08:44

Så ankom jeg også til festen ;)

Indlæg af Jimmy »

Hej

Jeg hedder Jimmy og bor i Aalborg. Jeg fik min diagnose, som 15/16 årig. Jeg er 37 år i dag.
Så har haft mange år til at arbejde med mig selv. Har derfor i dag en god indsigt i min diagnose og forståelse for mine styrker og begrænsninger. Jeg tror aldrig man bliver færdig med at arbejde med sig selv. Jeg oplever hele tiden, at livet byder på nye udfordringer.

Jeg har fornylig fået job i en IT-butik, hvor jeg opretter varer i deres webshop. Det er et job, som jeg trives godt med. Flinke kollegaer og der er plads til at være sig selv. Fx forventes det ikke, at jeg spiser min mad i kantinen. Jeg må gerne spise den ved mit skrivebord.

Det er et rutinepræget arbejde, hvor der er en fast skabelon for, hvordan man gør. Der er en fast procedure for, hvordan man opretter en vare og tager billeder af et produkt. Nogle vil måske kede sig meget med dette, men sådan har jeg det ikke.

Jeg synes det giver god mening. Dels skaber det værdi for virksomheden, da mit arbejde generer salg og omsætning. Og det er et job, som jeg mentalt kan slippe, når jeg kommer hjem.
Det er meget vigtigt for mig, at der er balance mellem arbejde og fritid, så jeg undgår at gå ned med stress. I praksis er det dog svært fuldstændig at adskille de to ting.

I min fritid laver jeg frivilligt arbejde for Autisme- og Aspergerforeningen for Voksne.
Jeg er Næstformand i bestyrelsen og er tovholder på Mødested Aalborg. Det frivillige arbejde består i at arrangere møder, foredrag, sociale arrangementer og konferencer.

Jeg bruger også meget af min fritid på at træne. Jeg træner 3 til 4 gange om ugen. Når jeg ikke træner laver jeg mad, eller læser en god bog. Det hjælper mig med at slappe af.

Det var lidt om mig.

Jeg er meget glad for, at være med i opstarten af dette danske autismeforum.

Jeg håber, at det bliver en succes :)
Jonbach2012
Indlæg: 1
Tilmeldt: 02. jul 2021 23:05

Re: Så ankom jeg også til festen ;)

Indlæg af Jonbach2012 »

Hej Jimmy

Kunne du være frisk på at mødes?
Er 40 år og bosat i Aalborg
Snart ved at blive udredt - men sikker på der er noget om snakken.

Kunne også være jeg kunne assistere med lidt hjælp til dit frivillige arbejde hvis du får brug for det.
Kan også godt lide træning, læse bøger eller indimellem lave lidt mad


Mvh
Jon
Tlf: 29380657
Besvar